Ud med stress og jag - ind med ...

... fysisk og psykisk velvære

Mit første maleriVed du, at en væsentlig årsag til stress, er et forhøjet kortisolniveau?

Ved du, at et for højt kortisolniveau kan påvirke dit helbred?

Ved du, at kreative sysler sænker dit kortisolniveau?

 

Da jeg i 2013 med et brag gik ned med stress, var jeg fanget i frygt og skrækscenarier. Mit hjerte hamrede for fuld skrue, og mit sind var totalt formørket.

 

Run baby runDe fleste i mine omgivelser flygtede til højre og venstre, når jeg pustede mig op og skræmte dem med høje vredesudbrud og truende adfærd, hvis de kom for tæt på. Det var svært udefra at forstå det helvede, jeg befandt mig i, og jeg kunne ikke flygte fra mig selv.

 

Da min søde mand, Michael, forærede mig et staffeli og nogle farver, fandt jeg en indre fred hver gang, jeg var kreativ med mit lærred og mine pensler.

Det blev min redning.

Bare det, at lege med farver uden at have en agenda for at det færdige arbejde skulle være et mesterværk af nogen art, fik min krop og mit sind til at slappe af.

Og i starten, kan jeg godt betro dig, lignede alt mudder i forskellige former, når jeg var færdig.

 

På trods blev det en slags terapi, der hver gang ramte mig og gav en slags forløsning og en ro, jeg kunne hvile mig i. 

I dag har jeg taget mine egne erfaringer fra hele den proces med ind i mit daglige virke som psykoterapeut.  

Ikke på den måde at mine klienter nu skal lave kæmpe malerier på lærreder, men tit sætter jeg dem igang med at lave en kunstdagbog bare for dem selv sideløbende med terapien. 

 

 

Nogle vælger at bruge bogen til at skrive om alt, der lige nu fylder, mens processen foregår. Sjovt nok oplever de hver gang, at problemerne bliver svære at fastholde og forsvinder, jo mere de skriver. 

Andre vælger at tegne og eller male mønstre, former og farver, eller at lave en blanding af mange forskellige ting, som jeg selv.

 

Alt er med til at give en slags nutidsoplevelse af, hvad der foregår inden i. Under processen får det underbevidste lejlighed til at heale dig, uden at du og din logiske sans blander sig.

 

Hvad, der præcis bliver kreeret i kunstdagbogen, er altså lige så forskelligt, som vi mennesker er. Tilgengæld oplever de fleste at finde et sted, hvor de kan trække på den indre sjælefred, der altid er tilstede gemt under alt det kaos, vores hjerne skaber.

 

Du behøver dog ikke at være hverken stressramt eller have det dårligt, for at få glæde af at være kreativ i dine små lommer af pauser i hverdagen. Alle kan have glæde af at bruge sine kreative evner og at arbejde i en kunstdagbog skaber en tilstand på lige fod med meditation og mindfuldness.   

 

 

 

Har du fået lyst til at lære, hvordan du selv starter din egen kunstdagbog, kan du se mine YouTube-videoer her

eller skrive dig op til mit nyhedsbrev med en tilhørende facebookgruppe her:


 

 

 

randomness